(Last Updated On: 13. december 2016)

 

Strøby/Store Heddinge: Halvfjerds 4. klasses elever på Strøbyskolen har gennem de sidste uger øvet luciasang og -optog. I dag sang de for hele skolen og flere forældre. Det var et flot syn og eleverne så fine ud i deres luciakjoler med levende lys i hånden.

Efter deres sang på skolen, kørte de alle til Store Heddinge for at bære lyset ind på Rådhusets gange og i Borgerservice.

Optoget gik med levende lys gennem gangene på Rådhuset. Manden med butterfly og guitar er musiklærer Finn Christiansen, som har øvet med eleverne. (Fotos: Christina Jensen)


Skriv en kommentar