(Last Updated On: 21. september 2021)

”Levebrødspolitiker”, jeg troede egentlig, at det var en floskel fra forrige århundrede.

Retskrivningsordbogen betegner det nedsættende, som ”en person der er politiker for pengenes skyld”.

Jeg kom til at tænke lidt over, om de faktisk findes endnu, da jeg læste om kommunalbestyrelsens nedstemning af forslaget fra Sejer Folke (EL), at politikerne i Stevns kommune, nu i sparetider, gik foran med et godt eksempel og accepterede en lille nedgang i de vederlag de modtager som folkevalgte og i udvalgsposter.

Når man som Dagbladet beskriver, kan se et gennemsnitligt vederlag på over 1500 kroner i timen for en udvalgspost, tænker jeg jo bare mit. Og så var det lige, at spørgsmålet dukkede op.

Jeg skal lige tilføje, at der var flere andre partibogstaver, der tilsluttede sig Sejer Folkes forslag, måske det er værd at have i erindring, når der skal sættes kryds senere på året.

Venlig hilsen
Jens Dahl
Elverhøjvej 6
Hellested

Skriv en kommentar