Store Heddinge: Har man været en tur i biografen i Algade i løbet af november, kan man have oplevet svingende lydkvalitet fra højtalerne.
Mødestedet Snurretoppen melder heldigvis, at lydproblemerne nu skulle være afhjulpet, så der igen kan vises film i en god kvalitet, såvel lyd- som billedmæssigt.
– Tak til publikum for tålmodigheden, det har glædet os midt i besværlighederne, lyder det fra de frivillige i Snurretoppen.