(Last Updated On: 16. oktober 2017)

Af: Gerhard Nagott, kandidat for Venstre

Tak for svaret Lars, som forventet, intetsigende.

»Fint skal det være«. I stemmer på Stevns? Men hvad betyder det? Er den rød eller blå?

Der er aldrig før set magen til rod i kommunalbestyrelsen forårsaget af borgmesteren.

Der var et flertal på 13 af 19 bag ham. Han satte det hele over styr. 17 af 19 har nu fundet sammen i samarbejde, sådan skal det være, også fremover.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer lyver, sagde borgmesteren i kommunalbestyrelsen den 12. oktober. En uhørt grov påstand, som han også stod alene med. Glem jeres fine ord om ordentlighed og respekt. Det bliver svært fremover at samarbejde med Mogens Haugaard, der heller ikke kunne finde ud af at være med i budgettet. Borgmester bliver han aldrig mere.

Venstres medlemmer har justeret kursen. Venstre er igen samlet, efter at Mogens har meldt sig ud.

Men det er uklart, hvor man har Mogens og Nyt Stevns, bortset fra et forsøg på at snyde vælgerne.

Borgmesteren har vist, at han har viljen, men ikke evnen. Med al respekt, så vil I både blæse og have mel i munden. Erkend dog, at I er ude af stand til at bekende kulør. Det afhænger nemlig af, hvem af jer der vælges.

Rodet fortsætter, og Mogens har nu lagt op til en hård valgkamp.

Gerhard Nagott
Fhv. kriminalkommissær
Kandidat for Venstre

 

Skriv en kommentar