(Last Updated On: 12. maj 2020)

Corona: Lena Bjerrum Bach og Johnny Andersen fra Stevns Frivillighedscenter har nyligt været på et webinar – altså et kursus på nettet – om psykologiske værnemidler under karantæne og lockdown.

Johnny Andersen og Lena Bjerrum Bach har været på kursus og videregiver syv gode råd til at bevare det gode humør. (Arkivfoto: Rikke Michael Hansen)

Kurset handlede om hvordan vi, ikke kun fysisk men også psykisk, kan passe på os selv og hinanden.

På kurset fortalte psykolog Ebbe Lavendt om den viden, der findes om, hvordan vi alle reagerer på karantæne og lockdown, og hvad vi kan hjælpe både os selv og hinanden med at gøre.

7 gode tips

De syv tips er følgende og hermed videregivet:

  • Magtesløshed: Tag kontrol over det, du kan påvirke
  • Daglig struktur: Stå f.eks. op på det samme tidspunkt
  • Bevægelse: Gå eller løb – især hvis du har uro i kroppen
  • Noget at se frem til: Lav f.eks. sociale aftaler over nettet
  • Variation: Adskil hverdagen fra weekenden
  • Social støtte: Det er afgørende i forhold til (mis-)trivsel – f.eks. at tilbyde en skulder (nok snarere øre i denne tid) at græde ud ved – det kan mindske belastninger såsom bekymringer og konflikter
  • Livserfaringer: Husk at tale med de unge, som har færre livserfaringer

Skriv en kommentar