(Last Updated On: 29. november 2019)

Med god hjælp fra sognets konfirmander

Strøby Egede: Kirkens Korshærs genbrugsforretning i Strøby Egede deltog igen i år i den landsdækkende husstandsindsamling søndag den 17. november.

Det indsamlede beløb blev meget tæt på 10.000 kroner, som nu er givet videre til Kirkens Korshærs arbejde for udsatte og hjemløse medborgere i Danmark.

– Vi havde en fin opbakning af sognets friske konfirmander med over 20 hold, der var ude at samle ind. Tak for at alle vores indsamlere blev taget så godt imod rundt om i sognet, siger Rita Hansen, der er frivillig i genbrugsbutikken i Strøby Egede.

– Vi vil også gerne takke vores lokale sponsorer Rema 100, Netto og Coop for at vi kunne slutte dagen med at servere lidt lunt for indsamlerne, som tak for deres indsats, slutter Rita Hansen.
rmh

Skriv en kommentar