(Last Updated On: 20. oktober 2021)
Strøby Egede: Den 26. oktober er der en unik mulighed for at komme helt tæt på historien og forskningen, når Strøby Egede Bibliotek livestreamer et foredrag med professor i folkesundhed Lone Simonsen direkte fra Aarhus Universitet.
– Det er altså både en stor faglighed og personlighed, der øser ud af sin viden, men også et menneske, som virkelig formår at gøre det forståeligt for alle os, der gerne vil være lidt klogere på pandemier, fortæller biblioteksleder May-Britt Diechmann.
Foredraget på Strøby Egede Bibliotek finder sted 26. oktober fra kl. 18:45 til 21:00.
Arrangementet er gratis, men kræver billet, der kan bestilles på stevnsbib.dk/arrangementer.

Skriv en kommentar