(Last Updated On: 29. september 2020)
Skal du virkelig deltage i den 15 års fødselsdag? Eller hvad med fredagsfesten?
Dansen med Corona er i fuld gang, og det er så nu vi skal tage snakken med vores børn. Snakken om hvordan livet kan leves med Corona, og hvordan respekten for at smitte andre skal helt frem i panden på de unge.
De 10-19 årige er stærkt repræsenterede i statistikkerne over smittede og det er bekymrende, hvis antallet af smittede i den aldersgruppe stiger. De unge i aldersgruppen 10 – 19 år lider sjældent selv af et kritisk sygdomsforløb. Til gengæld kan andre i omgangskredsen som ofte er stor, opleve et sygdomsforløb med fatale følger.
Livet med Corona er besværligt og til tider bekymrende. De aktuelle smittetal leder tankerne hen på, at det kun er et spørgsmål om tid, når virussen får fat i en. Tør man deltage i en festlighed eller er det en smitte-rede? Der er ikke nemt, men tag snakken. Så kan de unge hjælpe med at knække smittekurven, så sundhedsvæsenet kan følge med.
John Wennerwald
Regionsrådsmedlem for Socialdemokratiet

Skriv en kommentar