(Last Updated On: 21. september 2021)

Hans Henrik Damgaard i den canadiske vildmark. (Privatfoto)

Store Heddinge: Rejselysten har været lidt svær at få stillet de sidste halvandet år, men snart kan man tage med Stevns Bibliotekerne på en enkelt aftens rejse til Canadas vildmark.

Den 29. september, klokken 19 kommer Hans Henrik Damgaard til Store Heddinge og fortæller om, hvordan han som 20-årig rejste til Canada uden en krone på lommen for at arbejde som jagt- og vildmarks-guide i Britisk Columbia. Rejsen endte med at blive til et eventyr, der skulle strække sig over tre år og kastede ham ud i halsbrækkende situationer og fantastiske naturoplevelser.

Hans Henrik fortæller både om at gebærde sig og arbejde blandt garvede cowboys, om at stå ansigt til ansigt med bjørne, om jagteventyr på elge, snegeder og ulve – og om hvad det simple liv gør ved én. Hele fortællingen flankeres af videoklip, flotte billeder og en god portion humor.

’På eventyr i Canadas vildmark’ er gratis, man skal bare hente billet på stevnsbib.dk/arrangementer.

Foredraget finder sted i Mødestedet Snurretoppen i Store Heddinge.

Skriv en kommentar