(Last Updated On: 18. juni 2019)

Strøbyhjemmets Pensionistforening kunne aflevere 481 underskrifter for bevarelse af Strøbyhjemmet til borgmesteren.

En stor og varm tak for hver eneste. Vi arbejder videre med projektet og håber, at I alle fortsat vil støtte os, så vi kan bevare dette gode værested, som giver så mange ældre på Nordstevns en mulighed for socialt samvær, for nogle endda flere gange om ugen.

I en tid, hvor kommunen lægger op til forebyggelse af ensomhed og ny sundhedspolitik, er det oplagt at bevare et sted, hvor det allerede praktiseres ved en stor indsats fra frivillige hjælpere.

Der er ingen ansatte til at lede de mange aktiviteter, der hver uge giver en god oplevelse til mange ældre. De frivillige styrer selv det hele med et årligt tilskud fra Stevns Kommune på mellem 10-17.000 kr., og et medlemskontingent på 150 kr. om året.

Jeg vil gerne takke borgmester Anette Mortensen for en god dialog på vores møde den 3. juni, og håber den vil fortsætte i det videre forløb med arbejdet for at bevare aktiviteterne på Strøbyhjemmet.

Med venlig hilsen
Lillian Lange
Formand for Strøbyhjemmets Pensionistforening

 

Skriv en kommentar