(Last Updated On: 25. marts 2015)

Læserbreve-735x415Af: M. Olsgaard
Lodsvej 15
Rødvig

Nu står forårsblomsterne i fuldt flor langs udvalgte vejstrækninger og ved rundkørsler til stor glæde for alle os, der færdes til fods eller med transportmiddel.

Jeg vil gerne sige en stor tak til kommunens ”grønne afdeling” for det initiativ, der blev taget for 1½ år siden med at lægge de mange forårsløg. De sidste to måneder har jeg gået og set frem til, at kommunen igen skulle klæde sig i forårstøjet, og det er et emne, som folk taler om med stor glæde.

Selv på en grå dag i svømmehallen synes det som om solen skinner, når man ser ud af vinduerne, og her hvor jeg bor, kan jeg også nyde synet af de blå og hvide krokus fra mine vinduer.

Tusind tak for initiativet og et godt forår og en god Påske ønskes

Skriv en kommentar