(Last Updated On: 10. marts 2014)

STORE HEDDINGE: ”Teaterforeningen er kærlighed. Kærlighed til teaterkunsten. Til ordene og til pauserne mellem ordene. Teaterforeningen er respekt for historien og for historierne i historien”

Nogenlunde sådan indledte formand for Stevns Teaterforening, Leif Sinius, sin jubilæumstale, ved foreningens jubilæum i Snurretoppen forrige fredag aften.
”Jeg har ikke selv skrevet ordene. De står på væggen bag baren i Skuespilhuset i København – blot med Skuespilhuset i stedet for Teaterforeningen. Teksten fortsætter med at fortælle, at Teaterforeningen (Skuespilhuset) er had, frygt, længsel, død, krop og sjæl. Alt det vi går i teateret for at opleve: magi, blændværk, røg og spejle – for vi vil fristes, overraskes, forføres og forfærdes”.
Og netop jubilæumsaften bød på mange af de nævnte elementer – publikum blev overrasket, publikum blev forført, publikum blev overrasket – ikke mindst, da Leif Sinius på et tidspunkt vendte sig om – og dermed afslørede at han havde klippet to huller i buksebagen, så der var frit udsyn til ballerne!
En festlig aften tog sin begyndelse – og Snurretoppen var fyldt til bristepunktet med glade gæster, der fejrede Teaterforeningens 40 års jubilæum.
 cs
Skuespillere
Astroidernes Hus fremførte den fantasifulde og levende forestilling ”In Absinthia” – hvor det i den grad er op til publikum og tolke de mange visuelle indtryk. Publikum blev før og efter budt på den stærke drik absinth, som blev tilsat rigelige mængder vand, da dråberne er stærkere end stærk.

Lene
Skuespiller Lene Vestergård – også kaldet ”formandinden”, idet hun er gift med teaterforeningens formand, gav en fantastisk og levende version af den romerske hærfører, Cariolanus. I baggrunden denne aftens talkshowvært, Karen Secher og en af teaterforeningens mest trofaste teatergængere, Peer Nørgaard. Sidstnævnte var en af flere gæster, som Karen Secher, interviewede om betydningen om at gå i teater. De øvrige talkshowgæster var Teaterforeningens første formand, Nina Barnholdt og borgmester Mogens Haugaard.


gæster
Snurretoppen var fyldt med glade gæster til Stevns Teaterforening. Bl.a. deltog repræsentanter fra Stevns Amatør Scene i jubilæumsfesten.
Leif-S-formand-
Formand for Stevns Teaterforening, Leif Sinius, nåede ”en delle”
inden forestillingen.

 

Skriv en kommentar