(Last Updated On: 19. februar 2014)

Så er der atter teaterforestilling i Snurretoppen – det er tirsdag den 18. februar kl. 18.30
sort-på-hvidt
STORE HEDDINGE: Med Sort på hvidt har Stevns Teaterforening inviteret en collage af danske cykelture, højskolesangbogen, Kære Lille Farmor og dannebrog til Stevns. Det er en sanselig og bevægende forestilling som Teater Rio Roses leder Tove Bornhøft har skabt sammen med de medvirkende.
På Danmarksturnéen har Rio Rose været så heldige at få Thomas Buttenschøn til at overtage guitaren fra Shaka Loveless, som stod for musikken, da forestillingen spillede på Husets Teater i København.
Med Özlem Saglanmak i ”ung-blond-pige-danskhed” tilføjes der en kærlig hilsen til Tyrkiet. Og når Thomas Chaanhing ser sig i spejlet, og forbavses over at se en kineser, er det generøs humor. Man kan nynne med på John Mogensen, Niels Skousen og Richard Ragnvald. Et lille tvist – og det velkendte får nye nuancer.
Sort på hvidt er en underfundig montage af det danskeste danske. Det er ømt. Det er drilsk! Det er dansk!
Nykomponeret dansk musik af Shaka Loveless Grøn.
Billetter kan bestilles på www.stevns-teater.dk eller på telefon 6172 8486.

Skriv en kommentar