(Last Updated On: 18. maj 2016)

Læserbreve-735x415Hvis der er flere, der som jeg, er godt trætte af at gå og samle plaststumper m.m. op i haven fra Expladan, er her en idé til fri afbenyttelse:

Jeg har nu anlagt mig en »Expladan-plastpose«, som jeg samler stumperne i, og når den er fyldt, bliver den afleveret tilbage til dens rette ejer. Vi har jo nu i næsten fem år gået her på parcellen og samlet plasten op alligevel.

Selvom det heller ikke er den rigtige løsning – som vores gode nabo siger, så er det kun et spørgsmål om tid, så er plasten jo tilbage i haverne og byen igen – så kunne vi måske finde lidt mere mening i forureningsbekæmpelsen, medens vi venter på bureaukratiet.

….og skulle nogen blandt dette gode blads læsere få lyst at slå ideen her op på deres tråd på Facebook, er man da også velkommen til det….

Venligst – og god samlelyst så længe det endnu måtte vare.

P.S.: Vi har en nabo, som måtte aflevere sit græsafklip fra haven i »Småt brændbart« på »Gen-brugsen«, fordi det var så forurenet af Expladans flyvende efterladenskaber, at han ikke kunne aflevere det som haveaffald. Så det er en på flere måder ret belastende nabo, vi har der.

På den anden side, som min gode nabo også siger, så er der jo også tale om en virksomhed, hvor gode mennesker har deres arbejde og indkomme, og da vi jo også er naboer, kunne man måske tænke sig, at én eller anden har en idé, vi kunne hjælpe Expladan med, så det bliver en virksomhed, som ikke forurener byen og omegnen.

Så er vi altså også gode naboer, hvis vi kunne hjælpe Expladan til at blive en ikke-byforurenende virksomhed – bolden til idékonkurrencen er hermed givet op; er der nogen, der griber den?

Christian Jensen
Dalen 27
4652 Hårlev

Skriv en kommentar