(Last Updated On: 22. juli 2015)

Læserbreve-735x415Af:
J. Michaelsen
Hornemannsvej
Store Heddinge

I Stevns kommune lyder det hele tiden, at vi sparer og skærer ned lige fra vuggestuer, børnehaver, skoler, ældrepleje, ja alt.

Så vil jeg gerne have at vide, hvor de penge bliver af og brugt til? At spare på ældreplejen, jamen dem der er ældre og på plejehjem, det er jo dem, der har slidt og slæbt for det samfund, vi har i dag, så jeg forstår godt, hvis de bliver bitre. Og alt andet der skæres ned på. Der bliver da betalt en stor skat af folk, der er i arbejde, ja selv en ganske almindelig folkepension trækkes der en god bid af til Skat.

Var det nødvendigt at bygge nyt til rådhuset? Og krydset? Og psykiatrien, fungerede den ikke godt nok, hvor den var i Nørregade? Det i Hårlev må da også være rigtig dyrt at bygge om.

Der siges og skrives, at vi er et rigt land. Så giv mig et svar på, hvad de penge, der bliver skåret væk og sparet, bliver brugt til. Går de alle til folk, der ikke er i arbejde og til nye fremmede og deres børn med tolk i dagplejen, legestuen, rådhuset mm. – så må der være rigtig mange, og det er der også.

Jeg har lært, at rigtig mange ikke vil integreres i det danske samfund, og det ses og høres også rundt omkring. Jeg ved, de fremmede får mange penge om måneden, og endnu mere, når der er mange børn. Det fik de allerede i 1990’erne, da jeg var på arbejdsmarkedet. De havde jo mange flere penge udbetalt (og betalte vel ikke skat) end jeg med 37 timers arbejde om ugen. Det, jeg tjente, var under det, som blev sagt i medierne, at det kunne man ikke leve under, men det måtte vi jo.

Tør eller vil I ikke svare mig?

Det er jo ikke dem, vi ser i TV, der flygter, da man kan se, at de er rigtig fattige. Dem, der kommer her, er jo flotte i tøjet, har – unge som ældre – alle en mobiltelefon af sidste nye model.

Skriv en kommentar