(Last Updated On: 17. november 2015)

Læserbreve-735x415Så lykkedes det endelig at smadre vor sidste mulighed for at fungere i Rødvig.

Bedst som man troede, at nu var bunden nået, så havde I lige et es i ærmet: Nu vil I kun afhente postpakker og tømme postkassen om formiddagen (senest kl. 10.00), så resten af dagen må vi fortælle kunderne, at de ikke skal forvente at modtage noget som helst fra vor side i morgen.

Vi sender personligt ca. 1000 forsendelser om året. Nu kan vi se frem til 1000 forsinkede forsendelser, hvis ikke kunderne bare finder et andet sted at handle. Med denne forringelse er det ikke muligt at få en forretning til at fungere fornuftigt.

Efter en samtale med en yderst usamarbejdsvillig person hos Post Danmark, blev det tydeliggjort, at det absolut ikke kunne lade sig gøre med en aften-afhentning?! Hvordan f…. kunne I så tidligere?

Jeg blev dog henvist til et pakkecenter som havde længere åbent…. I Næstved! … Den lader vi lige stå. Altså Næstved, suk.

Vi kan sgu da ikke trække to timer ud af hverdagen, eller bruge tid til at køre 100 km. I myldretiden efter lukketid.

Vi kan da også bare ansætte en person til denne kørsel; vi er jo så stinkende rige, at det intet betyder.

Da vi sandsynligvis ikke er de eneste, som I ønsker at genere, vil vi gerne høre fra andre berørte, som bruger / brugte Dagli’Brugsen i Rødvig som afsendelsessted.

Skal der spares, så fyr den person, som har besluttet dette og ansæt en chauffør til afhentning i stedet.

Ja, man tror at det er løgn…!

Slangespecialisten

Jesper Ricardo Damgaard

Rødvig Strandvej 63

Rødvig

 

 

Skriv en kommentar