(Last Updated On: 27. august 2015)

Mogens-Haugaard-NielsenSTEVNS: Tinghuset lancerer nu et helt nyt tiltag ”Tingcast”, som er et live webcast fra Tinghuset, altså internet-tv sendt direkte. Premieredatoen er nu på fredag den 28. august kl. 13 med borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) som vært. Med sig i studiet den første gang har han erhvervschef i Stevns Erhvervsråd, Thomas Christensen, hvor de skal diskutere forretningsudvikling på Stevns. Planen er, at borgmesteren får en ny gæst i Tingcast-studiet den fjerde fredag i hver måned.

To andre værter har indtil videre fået deres faste sendetid på Tingcast én gang om måneden. Første tirsdag i hver måned fra kl. 13 til 14 går sendetiden til Naja Habermann, der er site manager for Stevns Klint. Hendes første Tingcast bliver tirsdag den 1. september. Tredje onsdag hver måned mellem kl. 13 og 14 er det Thomas Christensen fra Stevns Erhvervsråd, der får sendetiden. Hans første sendetid bliver onsdag den 16. september.

Man kan se Tingcast live via Tinghusets hjemmeside på følgende adresse: http://tinghuset.org/detskaeritinghuset/tingcasts/

Udsendelserne bliver lagt på hjemmesiden, så man kan se dem på et senere tidspunkt end det programsatte.

Skriv en kommentar