(Last Updated On: 5. oktober 2021)

– mens du støtter børn med diabetes

Stevns: Skoleklasser, sportsklubber og foreninger kan nu tjene penge til fælleskassen ved at sælge skrabelodder til Diabetesforeningens Efterårslotteri, samtidig med at de støtter en god sag.
I 2020 tjente børn og unge fra landets sportsklubber, skoleklasser og foreninger mere end 2,9 mio. kr. til egne formål ved at sælge Diabetesforeningens skrabelodder, samtidig med at de havde det sjovt sammen og støttede diabetessagen. Med fast, stor fortjeneste og fuld returret på usolgte lodder er skrabelodssalget en nem måde at tjene penge til gode formål.
Salgsperioden er startet og løber helt frem til den 17. december 2021.
Sælgerne tjener 14 kr. pr. solgt lod, salget foregår eksempelvis via MobilePay, og der er altid gratis returret på usolgte lodder.
Tilmeldingen er åben på diabetes.dk/lotteri, send en e-mail til skrabelotteri@diabetes.dk eller ring på tlf. 63129017.
I Efterårslotteriet er der mere end 7.500 gevinster på højkant til en samlet værdi af mere end en million kroner. Heriblandt en Toyota Yaris T3 1.0 inkl. levering til en værdi af 168.990 kr. samt et rejsegavekort fra Apollo til en værdi af 50.000 kr.

Skriv en kommentar