(Last Updated On: 12. december 2016)

Jakob Knudsen og Johnny Andersen er nye medlemmer i Hårlev-Karise Rotary Klub.

Hårlev/Karise: Medlemmerne i Hårlev-Karise Rotary Klub bød mandag aften velkommen til Johnny Andersen og Jakob Knudsen, som begge bor i Hårlev. Johnny er selvstændig erhvervsdrivende og ejer af Cykelbixen på Hovedgaden i Hårlev. Derudover er han formand for Hårlev Borger- og Erhvervsforening. Jakob er uddannet jurist med speciale i personalejura, men er nok mest kendt i lokalområdet – og i medierne – for sine omfattende indsamlinger til fattige i Ukraine.

– Vi hilser de nye medlemmer velkommen, siger Christian Bille Larsen, der er klubbens præsident.

– Begge har været gæster i klubben nogle uger, før de besluttede at søge optagelse. Man er altid velkommen til at deltage i et møde for at se, om man kunne tænke sig at deltage i Rotary-arbejdet, forklarer Christian Bille Larsen.

Næste møde er mandag den 12. december med oplæg af FN-veteranen, Carsten Holmfred.

Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Blot skal man tilmelde sig på telefon 40268031 eller via klubbens hjemmeside.

 

Skriv en kommentar