(Last Updated On: 23. februar 2017)

Lyderslev/Roskilde: De to sigtede i sagen om røveri mod købmandsbutikken på Lyderslev Bygade søndag aften, hvor en maskeret røver indfandt sig i forretningen og under trussel med pistol fik et kontant udbytte, er blevet løsladt efter grundlovsforhør i Retten i Roskilde i går.

Det drejer sig om en 21-årig mand uden fast bopæl og en 24-årig mand fra Karise. Selvom retten besluttede at løslade dem begge efter grundlovsføret, er de fortsat sigtet i sagen.

Det er flere henvendelser fra primært lokale borgere, der efter omtale af sagen i medierne har givet politiet oplysninger, således at politiet har anholdt de to mænd som mistænkte i sagen.

Ved ransagninger hos de anholdte fandt politiet hos den 24-årige tøj, der kunne matche den beklædning, som røveren havde på under røveriet.
rmh

 

Skriv en kommentar