(Last Updated On: 11. februar 2020)

Det bliver med nyt stråtag, mønning og kragetræer. Arbejdet er udført af faglært tækker Caspar Hall.

Caspar Hall foran det nytækkede traktørsted i Højeruplund. (Foto: Rikke Michael Hansen)

Højeruplund: Det tidligere skovløberhus under Gjorslev Gods, der ligger ved den gamle kirke i Højerup, blev i 1846 omdannet til traktørsted for egnens beboere til højtider og midsommerfest. Det gamle bindingsværkshus med stråtag rummer i dag ’Kongestuen’ og ’Bondestuen’ på Traktørstedet Højeruplund.

Stedet, der siden 2014 har haft Karl Peter Andersen som forpagter og traktør, får hvert år besøg af mange turister og er også et populært sted at holde familiefester samt firma- og foreningsarrangementer. Det er Selskabet Højeruplund, der står for vedligeholdelse af bygningerne, og det blev på seneste generalforsamling – efter ønske fra traktøren – besluttet at afsætte midler til renovering af det gamle stråtag.

Forsinket pga. regnen

Alle de gamle strå skulle først fjernes. (Fotos: Caspar Hall)

Det er faglært tækkemand og tømrer, Caspar Hall fra Valløby, der sammen med en kollega har udskiftet taget på den gamle bindingsværksbygning, som ud over de to ’stuer’ rummer indgangspartiet til det hyggelige traktørsted.

Arbejdet blev sat i gang i januar, og en særdeles regnfuld måned har været med til at forsinke arbejdet med godt en uge. Cirka tre uger har de to tækkere brugt på arbejdet, og i sidste uge kunne de pakke stilladset sammen.

– Bindingsværkshuset har fået hele turen med nyt stråtag og ny netmønning (rygning, red.) med havrehalm. Havrehalmen er valgt, fordi det er det materiale, man typisk bruger på Stevns, og så er den vejrsikker, forklarer Caspar Hall, der i 2004 blev udlært hos Steen Adamsen.

Han forklarer videre, at det nye tag også er blevet brandsikret med et brandtæppe på lægterne, hvilket gør det billigere at forsikre. Der er endvidere opsat nye trægavle og nye kragetræer – eller ryttere, som de også kaldes. Sidstnævnte er formskåret i egetræ, mens der er brugte danske strå til stråtaget.

Endelig har Fiskerhuset og det lille hus, hvor klinteshoppen holder til i sommerhalvåret, også fået nye mønninger.

De to tilbygninger, som huser traktørstedets to store sale, er belagt med tagpap og har derfor ikke været en del af opgaven.

En klimavenlig løsning

Stråtaget kan holde i op til 50 år, mens mønningen skal efterses hvert sjette år, dog første gang allerede efter tre år.

Her ses de tækkede vægge på den nybyggede bungalow i Valløby. (Fotos: Caspar Hall)

– Materialet, altså stråene, som bruges til et stråtag, optager CO2 ligesom træerne, så det er et bæredygtigt alternativ til et almindeligt tegltag. I prisen for et nyt stråtag, når man regner det hele med, er den samme som for et almindeligt tegltag med undertag, tagrender med mere, siger Casper Hall, der hjemme i Valløby har bygget Danmarks første ’tækkede bungalow’, som han kalder det.

– Jeg har tækket lodret, det vil sige, at nogle af husets ydervægge er blevet tækket med strå. Det isolerer op til 120 millimeter, forklarer Caspar Hall, der udover tække- og tømrerarbejde også arbejder med energivejledning.

– I disse tider med stor fokus på bæredygtige byggematerialer er stråtaget i en klasse for sig selv. Både i vækstfasen og til det færdige tag og facadeprodukt. Stråene indgår i naturens eget kredsløb og kan samtidigt bidrage til et sundt og godt indeklima, slutter han.
rmh

Skriv en kommentar