(Last Updated On: 3. juli 2017)

Hårlev/Strøby Egede: En 81-årig svagtseende kvinde på Præstemarken i Hårlev fik lørdag den 1. juli kl. 11.45 besøg af to kvinder, som påstod, at de var fra kommunen.

De ville gerne se kvindens taske og pung, og bad desuden om at få hendes underskrift på et stykke papir, hvilket hun dog afslog. Istedet skubbede hun dem ud af hendes hjem.

Hun formoder ikke, at der er stjålet noget.

En halv time tidligere havde to udenlandske kvinder forsøgt sig med tricktyveri på flere adresser på Solsiden i Strøby Egede. Deres påskud var her at levere torsdagens udgave af avisen Sydkysten

Der er ikke umiddelbart stjålet noget.

De to kvinder har formentlig forladt stedet i et ukendt gråt køretøj.

Signalement:

  • A: Kvinde, 25-30 år, ca. 160-165 cm høj, mørkt hår, almindelig bygning, mørk i huden, østeuropæisk udseende, iført mørkt tøj.
  • B: Kvinde, 40-50 år, ca. 160-165 cm høj, mørkt tilbagetrukket hår, lidt kraftig af bygning, iført sort jakke.

 

Skriv en kommentar