(Last Updated On: 23. april 2014)

Der bliver – også – mulighed for at se det hele lidt for oven, når Stevns Truckerstævne & Kræmmermarked løber af stablen i pinsen, som i år falder 7., 8. og 9. juni
Trucker

LYDERSLEV: En af nyhederne på dette års stævne er muligheden for at købe en helikopter rundtur af enten fem eller ti minutters varighed. Start og landing sker fra stævneområdet og turen, hvor der flyves over det sydlige Stevns og Stevns Klint, kan først købes på selve dagen. Der er flyveture alle tre dage. Prisen er henholdsvis 350 kr. og 675 kr. pr. person, og børn under 10 år skal ledsages af en voksen.
Arrangørerne har flere nyheder i ærmet.
”Stevns Puck Maxi Klub kommer og viser deres knallerter frem – og nok med den obligatoriske mælkekasse på bagagebæreren. Der vil også være udstilling af amerikanerbiler. Det er ABC Amerikanerbiler i Bjæverskov, der står for udstillingen”, forklarer Bernhard Petersen – fra stævneledelsen, til Stevnsbladet.
Endnu et nyt tiltag på dette års stævne er 2. pinsedag, hvor der er traktortræk på Truckerpladsen. Det er Faxetræk, der står som arrangør. Trækket starter kl. 10 og der køres til kl. 16. Der køres i klassen 1-4 og farmstock.
Læs mere på www.sydstevns.dk og i Stevnsbladet lørdag den 12. april 2014.
cs

Skriv en kommentar