(Last Updated On: 27. februar 2015)

Turistchef Lone Dalthur er meget tilfreds med messen, hvor der var stor interesse for Stevns
Jens-Hansen-og-Lone-D
Turistchef Lone Dalthur og kokken “Livsnyder og Bonderøven” Jens Hansen tilbereder friskhakket hvidkål med gransirup og sennep.

HERNING/STEVNS: I år var der arrangeret en lokal kok og madkunstner fra Stevns, “Livsnyder og Bonderøven” Jens Hansen, som dagen igennem tryllebandt publikum med smagsprøver og varianter af lokale råvarer og produkter på standen på Ferie for alle i Herning.
Desuden var tidligere MEP Freddy Blak, nu regional politiker, med og fortalte gode historier for de gæster, der ønskede at smage god whisky og portvin.
”En succes som vi helt sikkert skal gentage i andre sammenhænge, når nye samarbejder i turismen gør det muligt”, fortæller turistchef Lone Dalthur, Stevns.
Deltagelsen på messen var arrangeret af Turismenetværk Sjælland-Møn. Turismenetværket varetager interessen for nicheturismen i de seks kommuner Næstved, Stevns, Vordingborg, Faxe, Ringsted og Køge, og har de seneste år deltaget på messen i Herning.
”Vi talte og uddelte smagsprøver nonstop, og jeg fik udleveret mange Stevns Guider. Jeg er meget tilfreds”, siger turistchef Lone Dalthur til Stevnsbladet et par dage efter hun er vendt hjem fra messen, Ferie for alle i Herning.
I år blev messen besøgt af mere end 62.000 gæster i perioden    20. -22. februar 2015.
cs
Turistdirektør-Syd
Et af de første markedsføringstiltag i det nye turistsamarbejde mellem Møn, Sydsjælland og Stevns fandt sted i forrige weekend på Danmarks absolut største feriemesse, Ferie for Alle, i Herning.
    ”Det er første år, at der har været så stor og ligefrem massiv interesse for vores områder, og vi er stolte over, at vores samarbejde gennem de seneste år har fostret så gode resultater og båret så moden en frugt”, fortæller Jesper Blomberg, turistdirektør i VisitMøn-Sydsjælland – samarbejdet hvor også turistarbejdet vedrørende Stevns indgår i, og fortsætter: ”Vi blev overrendt og trods vi er trætte efter tre dage på fuldt blus, så er vi også lykkelige over en interesse der er vist for vores destinationer og produkter. Interessen var bred og der var i år markant øget fokus på cykelturismen fra de besøgende”.

Skriv en kommentar