(Last Updated On: 6. april 2020)

Se billedserien:

Højerup: Sen eftermiddag Palmesøndag den 5. april kørte to udrykningskøretøjer, en ambulance og en akutlægebil, med blå blink og sirene gennem byen med kurs mod Højeruplund. Kort tid efter fulgte en redningshelikopter, der fløj ind over byen og landede på kalkoverdrevet ved klintekanten.

Trods forsamlingsforbud og påbud om at holde afstand har Højeruplund de seneste tre weekender oplevet et stort antal besøgende, som har nydt det gode vejr og den smukke natur i området. Det var en af disse gæster, en ældre herre, der var blevet dårlig.

Kort tid efter kunne redningshelikopteren returnere med uforettet sag, mens den besøgende, der var ved bevidsthed, blev kørt med ambulance til nærmere undersøgelse.
rmh

Også denne weekend holdt der mange parkerede biler på parkeringspladsen ved Højeruplund. (Fotos: Rikke Michael Hansen)

Skriv en kommentar