(Last Updated On: 21. september 2020)

Endeslev: Både spiritus og falsk kørekort var blandt forseelserne, da en 47-årig mand fra Fakse Ladeplads fredag den 18. september kl. 13.18 blev standset i krydset ved Lerskovvej og Dyndledsvej.

Den 47-årig var kraftigt påvirket af spiritus, da han fremviste et kørekort, som viste sig ikke at være ægte.

Manden var frakendt førerretten i forbindelse med en tidligere sag om spirituskørsel.

Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden og dokumentfalsk, og det falske kørekort blev beslaglagt til sagen.

Manden fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Når politiet har fået svaret på analysen af blodprøven, vil den 47-årige høre mere i sagen.

Skriv en kommentar