(Last Updated On: 24. februar 2015)

Politiskilt-SPOTSTORE HEDDINGE: Kl. 17.15 mandag anmeldte en 25-årig kvinde fra Søborg, at hun under ophold på togstationen havde bemærket en ung mand bevæbnet med en kniv jagte en anden ung mand. De var begge løbet i retning mod centrum ad Jernbanegade, men kort efter vendte den knivbevæbnede, unge mand retur og talte fredeligt med andre unge på stedet.

Politiet fik kontakt med to unge mænd på 17 og 18 år, der var blevet uenige på deres fælles bopæl. Den 17-årige havde taget en kniv for at understrege sin irritation over den 18-åriges drillerier, hvilket medførte, at  den 18-årige havde taget flugten med den 17-årige løbende bagefter. De var nu igen blevet gode venner, så politiet nøjedes med at give den 17-årige en formaning vedr. adfærden, der så voldsom ud for andre.

Skriv en kommentar