(Last Updated On: 29. november 2021)

Stevns: Initiativprisen 2021 går til to unge fodboldtrænere i Store Heddinge Boldklub (SB), Isabella Mohn og Clara Hoffmann på 15 år, for at vise initiativ med at styrke børn og unges deltagelse i foreningslivet og være positive forbilleder og rollemodeller.

De to modtagere af Initiativprisen træner U7/U8 fodboldpiger på indendørs fodbold, og det gør de ifølge indstillingen med godt, ansvarsfuldt lederskab. De to trænere bruger også deres fritid som frivillige på træningsarbejde i SB, og giver unge fodboldpiger mulighed for motion og i at oparbejde godt sammenhold og kammeratskab. Derfor har de fortjent ros og anerkendelse for deres indsats for deres engagement i sportsklubben, hedder det i indstillingen.

Clara (tv) og Isabella er årets modtagere af Initiativprisen. (Privatfoto)

Initiativprisen bliver overrakt onsdag den 15. december kl. 17.30-19 i kantinen på rådhuset i Store Heddinge.
sky

Skriv en kommentar