(Last Updated On: 27. august 2015)

8  Søsport selv- og livredning 2015 016.jpg 2Ungstevns har i denne uge søsportsaktiviteter og selvredning. (Foto: Ungdomsskolen)

STEVNS: Sæsonen i Ungstevns er startet for fulde sejl. I ugerne 33 og 34 gennemførtes introkurser for kommunens elever på 7. klassetrin, mens der i denne uge har været fuld gang i aktiviteterne for 8. klasserne fra kommunens folkeskoler.

Som en opfølgning på svømmeundervisningen på 4. og 5. klassetrin, gennemfører de unge mennesker et effektivt kursus i blandt andet selvredning og søsportsaktiviteter. Kurset – der finder sted på såvel åbent vand, som i Stevnsbadet – giver dem færdigheder, som gør dem i stand til at færdes trygt og hensigtsmæssigt i og omkring vand.

”På denne måde står kommunens folkeskoler og Ungstevns sammen om at opfylde de overordnede kommunale intentioner med hensyn til de unge menneskers kompetencer i forhold til sikker og tryg adfærd i forbindelse med vand og søsportsaktiviteter. Et rigtigt godt eksempel på sammenhæng i kommunens undervisningstilbud” siger Kim Wilken Rasmussen, souschef i ungdomsskolen på Stevns.

Skriv en kommentar