(Last Updated On: 3. september 2021)

Store Heddinge: Alt omkring coronatest og -vaccine er nu rykket til Store Heddinge. Tidligere er kviktestcentrene i både Strøby Idrætscenter og Sydstevnshallen lukket, og nu har Region Sjælland også flyttet både PCR-test og vaccinecenter fra Hårlevhallen til et lokale i den nye Stevnshal i Store Heddinge.

Her vil der være test og vaccine på forskellige, endnu ikke fastlagte dage, og brugerne skal benytte indgangen fra syd, oplyser Stevns Kommune på sin facebook-side.

Bemærk, at den nye Stevnshal endnu ikke er officielt indviet, det sker forventeligt i december.

Hvad angår kviktest, bliver de – i hvert fald ind til videre – fortsat taget i forhallen i den gamle Stevnshal, her er der åbent alle ugens syv dage mellem kl. 9 og 19.

Torsdag var således sidste dag med åbent for test og vaccination i Hårlevhallen. Dermed er tre af kommunens haller nu frigivet til foreningernes fritidsaktiviteter.

I den nære fremtid er der åbent for PCR-test fredag 3. , mandag 6. og tirsdag 7. september kl. 8-18, mens der onsdag 8. september er vaccination samme sted.

Skriv en kommentar