(Last Updated On: 20. februar 2017)

Lyderslev: I går aftes kl. 20.03 blev der begået røveri hos købmanden på Lyderslev Bygade, hvor en maskeret mand kom ind i købmandsforretningen.

Han viste personalet en pistol og forlangte dernæst penge fra kassen. Gerningsmanden fik udleveret et mindre pengebeløb og forsvandt fra stedet.

Røveren beskrives som: Ung mand mellem 19 og 22 år, 185 til 190 cm. høj, spinkel, dansk af udseende og talte dansk. Han var iført mørk hættetrøje, sort hue, grå arbejdsbukser, sorte handsker og bandana for munden. Han medbragte en orange plasticpose og en sort pistol.

Gerningsmanden løb efter røveriet til fods mod Boestofte.

Politiet vil meget gerne i kontakt med borgere, som måtte have observeret gerningsmanden eller andet mistænkeligt i området. Ring 114.

Skriv en kommentar