(Last Updated On: 14. december 2021)

Store Heddinge: Brandvæsen og politi kørte mandag aften den 13. december kl. 19.34 afsted til ildebrand i et værelse i et rækkehus på Rosenvangen.

Beboere på stedet var kommet ud i sikkerhed, så brandvæsnet kunne slukke branden, der var begrænset til et værelse.

Ca. 20 minutter efter anmeldelsen var branden slukket, men årsagen til den skal politiet nu kigge nærmere på.

Der var på intet tidspunkt fare for spredning af branden til andre boliger i området, og ingen personer kom til skade.

Skriv en kommentar