(Last Updated On: 13. juni 2022)

Højerup: VæRK 21, som består af ni kunsthåndværkere, designere og grafiske kunstnere fra Stevns og omegn, har igen i år været så heldige at få mulighed for at udstille i Højerup fra midten af juni til starten af september.

(Pressefoto: VæRK 21)

På kanten af Stevns Klint, midt mellem grønne plæner, Traktørstedets rødternede duge og den gamle kirkes grånende kalksten, åbner VæRK 21 udstilling og butik i Stevns Museums gamle bygning på Højerup Bygade 26.

Der er åbningsreception torsdag 16. juni kl. 14 og herefter vil der været åbent alle ugens syv dage over sommeren mellem kl. 11.00 – 17.30. Sidste åbningsdag er søndag 4. september kl. 11.00 – 17.30.

– Traditionen tro bliver det en oplevelse for sanserne at komme ind i det imponerende store lokale, hvor publikum kan se og opleve grafik, foldede papirlamper, fint tilvirket husgeråd, smykker, møbler til inde og ude, beklædning, flet og broderi i naturmaterialer og pastelkridt fremstillet af lokale ressourcer mm., lover udstillerne.

 

 

Udstillerne

Blandt deltagerne i udstillingen kan man møde:

  • Møbelsnedkerne Nielsen & Holstein fra Lille Heddinge
  • Designer Cæcilie Telling fra Rødvig
  • Illustrator Louise Havndrup Schmidt fra Tommestrup
  • Ex-pat-Stevnsbo og origamidesigner Tune Holstein
  • Designer og producent af kunstnerpastelkridt Conny Viès fra Valløby
  • Grafiker Anne Birkholt Nielsen fra Faxe Ladeplads
  • Møbeldesigner Nils-Ole Zib fra Faxe Ladeplads
  • Fletter Marianne Mortensen fra Karise

Skriv en kommentar