(Last Updated On: 21. juni 2022)

Højerup: Torsdag eftermiddag i sidste uge havde VæRK21 fernisering på deres sommerudstilling, der holder til i den gamle museumsbygning ved Højeruplund.

Borgmester Henning Urban Dam (S) holdt åbningstale og stod for det obligatoriske snoreklip, hvorefter gæsterne kunne gå på opdagelse og få sig en snak med udstillerne, som viser og sælger deres kunsthåndværk, grafik og design frem hele sommeren.

Ved ferniseringen var der god mulighed for at gå på opdagelse i de mange fine ting og få sig en god snak med VæRK21-holdet. (Fotos: Ketty Pedersen)

 

I butikken kan man finde noget af Klintens urgamle kridt omdannet til fint farvede tegnekridt. Der er også tekstiler, flet og broderi, møbler, smykker, grafik og lamper foldet og formet af designerne, håndværkerne og kunsthåndværkerne i VæRK21-gruppe.

Udstilling og butik har åben alle ugens dage frem til og med den 4. september. Åbningstiden er alle dage fra kl. 11 til 17.30.
rmh

Udstillerne

Holdet bag VæRK 21:

  • Grafiker Anne Birkholt Nielsen
  • Møbelsnedkerne Bodil Holstein og Finn Holm Nielsen
  • Designer og producent af kunstnerpastelkridt Conny Viès
  • Designer Cæcilie Telling
  • Illustrator Louise Havndrup Schmidt
  • Fletter Marianne Mortensen
  • Møbeldesigner Nils-Ole Zib
  • Origamidesigner Tune Holstein

Skriv en kommentar