(Last Updated On: 2. august 2022)

Coronasmitten stiger blandt beboere på landets plejehjem. Med nye udbrud til følge. Heldigvis har vi ikke oplevet det på Stevns endnu, på plejehjemmene. Sundhedsstyrelsen vil vente til 15. september, før de ældre tilbydes det fjerde stik. De der omgås plejehjemsbeboerne, mener det er for sent. Læser man incidenstallene, resultaterne af udførte antal test og hospitalsindlagte, forstår man bekymringen hos de adspurgte plejehjemsledere.

Ældresagen er bekymret. Hvad Sundhedsstyrelsen ikke er, midt i sommerferien. Uforståeligt da vi taler om de svageste i vores samfund. At de svageste ældre selv skal henvende sig hos egen læge, er ikke blot en arrogant ide, men udvisning af ligegyldighed, over for de ældre og svagestes virkelighed og vilkår. Politikerne burde være klogere, end at hoppe på hjul med vent-og-se-taktikken. De burde i stedet igangsætte det fjerde vaccinestik. Omgående. Det burde ikke være nødvendigt at se unødvendige dødsfald. Først.

Vi husker stadig statsministeren sige på et pressemøde 11 marts. ”Jeg vil understrege, at vi har en meget stor forpligtigelse, til at hjælpe de svageste i vores samfund, de mest sårbare, kræftpatienter, mennesker med kroniske sygdomme og de ældre.”

Havde der været kommunalvalg nu, ville borgmesteren sikkert sende valgbusser rundt, så de gamle kunne brevstemme. Men der er ikke noget valg. Derfor opfordres Stevns’ borgmester Henning Urban Dam (S), til at lytte til statsministerens ord, om ansvarlighed, inden pandemien kræver sit første offer, til at sende busser rundt til plejehjemmene, med det nødvendige personale, til at kunne vaccinere beboerne og tage nødvendige test.

Sommeren hjalp ikke meget. Som politikerne og læger forventede. De ældre, på plejehjemmene, lever i deres livs efterår. Forkort ikke denne periode unødvendigt med pandemien. Tag konsekvensen og udvis rettidig omhu. Borgmester, valget er dit.

Bjarne Hilmersson
Strandmældevej 2
Strøby Egede

Skriv en kommentar