(Last Updated On: 24. april 2015)

Elever fra Musikskolen giver seks koncerter i den gamle have

Guitar
Musikskoleleder Søren Dahl-Pedersen håber mange stevnsboere vil tage i Tivoli den 3. maj og bakke op om de lokale elever.

STEVNS/KØBENHAVN: Weekenden den 2. og 3. maj afholdes ”Musikskoledage i Tivoli” med over 5.000 unge musikere fra landets musikskoler, hvor Stevns Musikskole i år er repræsenteret med seks koncerter og er med til at arrangere årets event ”MEGA Guitarjam” på plænen. Stevns Musikskole deltager blandt andet med “Puperband” og bandet ”Burning Water”, som øver på Strøbyskolen. Bandet har nogle år på bagen og allerede god erfaring med at spille koncerter. Søndag den 3. maj trykker de den af på Harmonipavillonen i Tivoli. ”Det er en fantastisk mulighed for de unge mennesker at opleve stemningen og det at spille på en af Tivolis scener”, siger musikskoleleder Søren Dahl-Pedersen. Et besøg i Tivoli om søndagen er således en god mulighed for at støtte op omkring de lokale elever fra Stevns Musikskole og generelt opleve hvor højt niveauet, i dag, er blandt elever i de danske musikskoler.  Får man blod på tanden til selv at få nogle fede oplevelser med musikken, er der mulighed for at tilmelde og gentilmelde sig den kommende sæson i Stevns Musikskole fra 1. maj på stevnsmusikskole.dk

Her spiller eleverne fra Stevns søndag den 3. maj: Akvariefoyer 12:15 –
12:45 Guitarelever 13:00 – 13:30 Klaver og sangelever 13:45 – 14:15 Sangelever Harmonipavillonen
17:10 – 17:45 Puperband 17:45 – 18:20 Burning Water Programmet for musikskoledagene i Tivoli 2. og 3. maj kan ses på stevnsmusikskole.dk

 

Skriv en kommentar