(Last Updated On: 11. april 2017)

Holdet fra Vallø Slotskro med såvel kokke som tjenere. (Foto: Vallø Slotskro)

Konkurrence: Søndag aften den 9. april konkurrerede Vallø Slotskro mod Restaurant Suri i Holbæk. De to kokkehold med tjenere dystede på forret, hovedret og dessert om en plads i finalen i konkurrencen »Bedst på Sjælland«.

Vallø Slotskro vandt semifinalen og er nu retur i køkkenet på slotskroen i Vallø, hvor der skal øves og finpudses til finalen – som for øvrigt løber af stablen på Rønnede Kro mandag den 22. maj.

Det er første gang, at konkurrencen »Bedst På Sjælland« løber af stablen, og bag står Bent Christensen, der også er redaktør på Den Danske Spiseguide.

Fra begyndelsen deltog otte sjællandske restauranter, som har dystet mod hinanden to og to. Den anden finalist findes den 30. april, hvor “Slotskælderen” på Dragsholm Slot møder “Moehr” fra Roskilde.
rmh

 

Skriv en kommentar