(Last Updated On: 26. oktober 2020)

Som altid var der opvarmning foran Præstegården i Valløby – naturligvis med god afstand mellem løberne. Og det var også fra Præstegården, at løberne blev sendt afsted. (Privatfotos)

Valløby: Forrige lørdag afsluttede Valløby Motion sæsonen med det, der skulle have været anden afdeling af klubmesterskabet.

På grund af Coronaen og de restriktioner som det medførte, så klubben sig dog nødsaget til at aflyse såvel klubmesterskab som efterfølgende afslutningsfest. Dagen endte i stedet som en almindelig træningsdag.

– Klubbens 31. sæson, som skulle have været den sidste, blev desværre spoleret af coronaen med aflysning efter første træningsdag den 7. marts og sæsonen blev først genstartet den 13. juni, fortæller Jørgen Møller Jensen fra Valløby Motion.

Også Sportmaster Kvindeløbet, der var planlagt til den 27. maj, blev aflyst. Valløby Motion håber istedet at kunne gennemføre Kvindeløbet i 2021.

– Derfor er udvalget bag Valløby Motion blevet enige om at forlænge klubbens levetid med et år. Det vil sige, at Valløby Motion fortsætter 2021 med, med opstart lørdag den 13. marts fra Præstegården i Valløby, oplyser Jørgen Møller Jensen.

Eftersom anden afdeling af klubmesterskabet således blev aflyst, er det resultaterne fra første afdeling af klubmesterskabet, som blev løbet den 18. juni, der er gældende for årets klubmesterskab.

Udover kåring af klubmestrene, blev følgende medlemmer hædret for træningsflid i sæsonen, der er gået: Hans Sode-Madsen, Morten Frederiksen, Benthe Lina Nielsen, Gurli Jensen, Lillian Keller, Susanne Hansen, Kirsten Lech-Rasmussen, Dan E. Nielsen og Palle Frederiksen.
rmh

Klubmestre 2020:

  • Piger 0-10 år 2,2 km. – Anna Møller
  • Drenge 12-14 år 5 km. – Nikolaj Møller
  • Damer 50-59 år 5 km. – Tanja W. Jørgensen
  • Damer 60-69 år 5 km. – Dorthe Evald
  • Damer 70+ 5 km. – Kirsten Lech-Rasmussen
  • Herrer 40-49 år 5 km. – Michael Meyer
  • Herrer 50-59 år 5 km. – Klaus W. Jørgensen
  • Herrer 60-69 år 5 km. – Michael Vestergård
  • Herrer 70-79 år 5 km. – Jørn L. Christiansen
  • Herrer 80+ 5 km. – Just Christensen

Power Walking:

  • Damer 3,4 km – Maria Møller Jensen
  • Herrer 3,4 km – Hans Sode-Madsen

Skriv en kommentar