(Last Updated On: 14. juni 2022)

Holtug/Mandehoved: Den nydannede Østsjællandsgruppe i Dansk Vandrelaug Storstrøm har torsdag den 16. juni en 12 kilometer vandretur i Klintekongens Rige.

– Vi mødes ved Holtug kirke, hvorfra vi først går over og hilser på Klintekongen og derpå vandrer mod Mandehoved og Holtug kridtbrud. Turen følger en del af trampestien, så kom med og nyd det smukke stevnske landskab, roen og den flotte udsigt over Øresund, siger turleder Susanne Rasmussen.

Hun minder om at huske et par gode sko eller vandrestøvler samt mad og drikkelse til turen.

For ikke-medlemmer koster det 30 kroner at deltage på vandreturen, der har start kl. 10 mens det forventede sluttidspunkt er kl. 14.30.

(Privatfoto)

Skriv en kommentar