(Last Updated On: 9. september 2021)

Holtug: Af politirapporten fremgår, at der fra en virksomhed med adresse på Gjorslevvej er stjålet en varebil, en trailer samt værktøj og maskiner.

Varebilen – der er hvid, af mærket Iveco, fra 2017 og har registreringsnummer BS19738 – er formentlig stjålet med rette nøgle. Traileren, der er fra 2013, er sølvgrå med nummerplade AK8756. Der er også stjålet diverse værktøj, en dækmaskine samt en afbalanceringsmaskine.

Tyveriet har fundet sted på et tidspunkt mellem mandag den 6. september kl. 22 og tirsdag den 7. september kl. 7.

Skriv en kommentar