(Last Updated On: 28. april 2014)

LaeserneSkriver1af Ellen Christophersen
Stigbrovej 21, Hårlev

DEN LIGE VEJ ER NÆST
MEN IKKE ALTID BEDST

Der var nogle mennesker på landet
de elskede naturen blandt andet.
Men så fik MAGTEN en fiks ide’
vi bygger en vej, kom bare og se.

I udviklingens navn, vi rydder lidt skov
venner på Stiftet har selv givet lov.
Ja, bilstøj erstatter nu fuglenes sang
men sådan er det, livet går jo sin gang.

Vi bygger en vej, for os gerne to
og kunne vi også, vi byggede en bro.
De STORE i byen vil klappe af os
de tildeler nok alle et ridderkors!

Vi lytter til folket, det kan I da tro
men hos os er hørelsen ikke så go’.
Det grønne det bliver nu svært at finde
nogle vil tabe og andre må vinde.

Men nu sagde folket: Vi må ikke tøve!
Den fine vej, så lad os den prøve.
De tog deres biler og kørte en tur
men vendte dog bare aldrig retur.

Og nu stod MAGTEN alene tilbage
med en kæmpemæssig æggekage.
De nåede ej til tre at få talt
og det var i grunden ikke så galt!!

Skriv en kommentar