(Last Updated On: 27. juli 2020)

Mange kiggede indenfor i Kridthuset. (Fotos: Kirsti Clement)

Boesdal: Weekendens fællesudstilling i Kridthuset i smukke Boesdal Kalkbrud kan man godt kalde for en succes.

Udstillingen var arrangeret af 16 kunstnere fra Åbne Atelierdøre og temaet var tolket over coronaens indvirkning på os alle sammen. Udstillingen spændte over malerier, skulpturer og installationer.

Biblioteksleder May-Britt Dichmann sagde bl.a. i sin åbningstale:

”På kunstens og kulturens vegne på Stevns vil jeg sige jer tak for at lykkedes med denne udstilling i en tid, som på så mange måder er kompliceret – kompliceret i forhold til at mødes, kompliceret i forhold til at formidle – i det hele taget kompliceret i forhold til at være sammen – og må jeg ikke blot stille sige – hvor vi trænger til at komme ud, opleve kunst og kultur sammen. Til trods for afstandskrav og håndsprit i litervis”.

Lørdag aften bød på koncert med ”Lysrum” i Kridthusets udstillingerum. Også her kunne man melde alt udsolgt.

Arrangørerne kan fortælle, at der har været ca. 700 besøgende til weekendens udstilling.
kic

Skriv en kommentar