Se billederne fra receptionen, hvor mange kiggede forbi for at tage afsked med den tidligere godsfuldmægtig Lars Honoré og hilse på den nye godsforvalter Carsten Ladegaard Jakobsen. (Fotos: Rikke Michael Hansen):
Gjorslev: Siden februar har godsforvalter Carsten Ladegaard Jakobsen haft sin daglige gang på Gjorslev, de første par måneder i parløb med godsfuldmægtig Lars Honoré, der gik på pension den 1. april efter næsten 30 år på godset. .
Men corona-krisen har medført, at den officielle markering af skiftet er blevet udskudt. Fredag eftermiddag i sidste uge var det så endelig blevet muligt at afholde en kombineret goddag og farvel reception.
Det skete i høj sommersol på Traktørstedet Gjorslev Bøgeskov, hvor godsejer Jens Edward Tesdorpf havde inviteret til reception med lidt godt til ganen.