(Last Updated On: 31. august 2021)

Store Tårnby: Fredag den 20. august blev der spillet veteran turnering i Vallø Golf Klub, hvor 49 spillere mellem 60 og 80 år var mødt op til en hyggelig dag.

– Alle spillere skulle spille 18 huller, så alle var godt trætte, da de kom ind efter den lange tur på banen, fortæller Solvejg Lagoni fra Vallø Golf Klub.

Vinder af gruppen mellem 60 og 69 år blev Lene Nielsen, der havde Vallø Golf som sponsor. På andenpladsen kom Mette Helt med Birgit Larsen fra Kratgården som sponsor, mens Niels Sylvest blev nummer tre.

I gruppen 70 år og ældre blev vinderen Ole Sørensen med Vallø Golf som sponsor, Leif Lagoni – med Birgit Larsen fra Kratgården som sponsor – blev nummer to, og Knud Erik Larsen nummer tre.

Dagen blev afsluttet med smørrebrød i golfcafeen. (Privatfoto)

Skriv en kommentar