(Last Updated On: 25. april 2015)

Verdensarvdag-15+16_15LAV
Kom med til Verdensarvsdag lørdag den 25. april, hvor arrangørerne sammen med stevnsboerne
tager pulsen på verdensarven på Stevns og inviterer til et gratis festfyrværkeri af aktiviteter, debat og underholdning for alle, der er nysgerrige på verdensarv

STORE HEDDINGE: Oplev bl.a. tv-vært Adam Holm interviewe borgmester Mogens Haugaard Nielsen, kom gratis i biografen og lad børnene slå sig løs i børnehjørnet, mens du nyder en kold verdensarvsøl.
Stevns Klint har snart været verdensarv i et år, og det skal fejres! Samtidig er det netop nu, der bliver truffet vigtige beslutninger om Stevns og verdensarven. Bl.a. hvordan fremtidens turisme skal være, hvor et nyt besøgscenter skal ligge og om Stevns Klint skal fredes.
”Derfor inviterer vi til en festlig dag, der gør både dig og beslutningstagerne klogere, rydder misforståelser af vejen og bringer nogle klare svar på bordet. Samtidig får du mulighed for at komme med dine egne spørgsmål og input til folkene bag”, siger Naja Habermann, Site Manager fra Udviklingsgruppen Stevns Klint på vegne af arrangørerne bag Verdensarvsdagen:  de frivillige i Arbejdsgruppen for Verdensarvsdag, Udviklingsgruppen Stevns Klint og Snurretoppen.
Arrangementet er delt op i to sektioner. Dagen begynder kl. 10-14 i og uden for Kulturhuset Snurretoppen, Algade. Fra kl. 14 til kl. 17 er der surprise filmforestilling. Alle aktiviteter er gratis, dog serveres Livsnyder og Bonderøv Jens Hansens lækre verdensarvsmad og -drikke til rimelige priser.
Se det udførlige program for hele dagen på side 3.

FAKTAVerdensarvdag-15+16_15program
Hvem står bag Stevns Klint Verdensarv?
Stevns Kommune har det overordnede forvaltningsansvar.
Udviklingsgruppen Stevns Klint (Stevns Kommune, Østsjællands Museum og Stevns Turistforening) står for den daglige drift og udvikling af verdensarvsområdet.
Østsjællands Museum er ansvarlig for formidlingen af verdensarven.

Skriv en kommentar