(Last Updated On: 29. juni 2016)

Stevns-Museum-sommerHØJERUP: På fredag afsløres og fejres det hold af visionære virksomheder, der er de første til at ramme plet i krydsfeltet mellem forretning og verdensarv

Stevns Klint verdensarv partnerprogram er et nyskabende initiativ, der forbinder virksomheder, institutioner og verdensarv. Mød de nye partnere til festligheden på fredag den 1. juli, alle er velkomne.

Fejringen finder sted på fredag kl. 15 i Højerup foran Stevns Museum og der vil blive serveret lidt at spise og et glas bobler.

Interessen for at deltage i partnerprogrammet har været stor og partnerudvalget har netop vurderet de indkomne ansøgninger.

– Det er ganske enkelt forrygende. Vi starter op med en bred og spændende partnergruppe af firmaer, der spænder lige fra overnatningssteder, guider, kunst, fødevarer og brugskunst til uddannelsesinstitutioner og events. Det viser, at Stevns har rigtig meget at byde på. Og det overgår alle forventninger og tegner rigtig godt for fremtiden, udtaler Naja Habermann, Udviklingsgruppen Stevns Klint (USK), der er tovholder på partnerprogrammet.

Stevns Klint verdensarv partnerprogram et nyt erhvervstiltag, der linker verdensarv og erhvervsliv ved at skabe et fælles brand for verdensarvsrelaterede produkter, ydelser eller producenter.

Programmet udvides løbende og første ansøgningsrunde i sommeren 2016 betragtes som et pilotprojekt, der er med til at kvalificere hvordan partnerprogrammet skal formes fremover. Næste ansøgningsrunde bliver i efteråret 2016.

Skriv en kommentar