(Last Updated On: 28. oktober 2016)

Sådan lød det spontant fra slagtermester Dennis Bereketoglu, da SuperBrugsen i Store Heddinge åbnede dørene præcis kl. 8.00 torsdag den 27. oktober

superbrugsenweb

Den røde løber var rullet ud og rigtig mange mennesker stod i kø og var klar til at rykke ind, da dørene blev slået op til den gennemrenoverede og udvidede butik, med 50 procent større butiksareal.

STORE HEDDINGE: – Den røde løber var rullet ud og rigtig mange mennesker stod i kø og var klar til at rykke ind, da dørene blev slået op til den gennemrenoverede og udvidede butik, med 50 procent større butiksareal.

Med til en åbning hører naturligvis også den røde snor, der på behørigt vis blev klippet af bestyrelsesformand Claus Christensen, mens direktør for SuperBrugsen Store Heddinge, Michael Bjerre, med glæde og stolthed kunne byde velkommen.

Stevnsbladet fik mulighed for at fange den travle uddeler Steen Hansen senere på dagen, der med glæden strålende ud af øjnene kunne fortælle at parkeringspladsen havde været stuvende fuld fra morgenstunden. Inden kl. 13 havde Karise Bageri uddelt gratis brød til de første 500 kunder.

– Det er helt vildt, hvad vi allerede har solgt af svinekamme og oksefilet. Vi havde købt over 5 ton svinekød ind til åbningsfesten, og vi har allerede nu solgt over halvdelen, siger den begejstrede uddeler.

– Det er helt fantastisk, hvor godt vores annoncer har virket. – Vi har en medarbejder, der ikke bestiller andet end at fylde montre op med åbningstilbuddene, fortæller Steen Hansen. På åbningsdagen er Steen Hansen ikke i tvivl om, at det er personalet og håndværkernes fortjeneste, at SuperBrugsen var gearet og blev klar til at tage imod kunderne på den store åbningsdag.

– Det er simpelthen blevet en endnu større fornøjelse at møde om morgenen til den nye, store SuperBrugsen, slutter uddeler Steen Hansen, som er meget taknemmelig og ydmyg overfor kundernes tålmodighed og loyalitet i al den tid, hvor udvidelsen og byggeriet har stået på.
kic

 

Skriv en kommentar