(Last Updated On: 27. juli 2020)

Der er hele to aktiviteter for børn den 30. juli på Stevns Naturcenter.
(Arkivfoto: Rikke Michael Hansen)

Mandehoved: Vi taler en del om biodiversitet i disse år, og Stevns Kommune har bl.a. afsat områder med bivenlige blomsteranlæg.

Det nyder de vilde insekter godt af, og er man interesseret i at se naturen efter i sømmene, så er chancen der.

Slå med geologhammeren

Torsdag den 30. juli åbner Stevns naturcenter op for to aktiviteter den samme dag.

Fra morgenstuden kl. 10-12 er der fossiltur, som udgår fra Naturcentrets Flagbanke via Fugletårnet på Mandehoved langs Stevns Klint til Sigerslev Kridtbrud.

Det er naturvejleder Rasmus Elvekjær, som går forrest og undervejs taler med deltagerne om de planter, insekter og fugle man observerer.

Alle børn fra seks år kan deltage, og det samme kan forældre og bedsteforældre, og det koster 25 kr. per deltager, men så kan man også låne en geologhammer til at undersøge verdensarven, fossilerne, fortidens dyreverden.

Byg et insekthotel

Samme dag kl. 12:30-14:30 er der fokus på områdets insektverden, og man kan tjekke insekter ud i terrarier med stereolupper.

Der bliver også mulighed for at bygge et primitivt insekthotel, og så får man blomsterfrø med hjem, som kan plantes i den private have eller altankasse, hvis man har en sådan.

Både naturturen ved klinten og ’jagten’ på de vilde insekter kræver fornuftig påklædning og silde sko, der må svines til, og i coronatider skal man selv medbringe drikkedunk.

Også denne tur koster 25 kr. per deltager, og som med alle de andre aktiviteter under „Aktiv Sommer”, så skal man tilmelde sig på forsiden af www.stevns.dk

sky

 

Skriv en kommentar