(Last Updated On: 26. marts 2018)

Indsamlingsleder på Stevns, Anny Borch Jensen. (Arkivfoto: Rikke Michael Hansen)

Stevns: Tusindvis af danskere går søndag den 8. april på gaden for at samle ind til kræftsagen.

Det personlige budskab

“For min mor”. “Fordi det nytter”. “Fordi jeg fik hjælp”. Det personlige budskab er igen i år i centrum, når Kræftens Bekæmpelse søndag den 8. april holder landsindsamling.

– Vi har alle sammen en grund til at vise flaget for kræftsagen, siger Anny Borch Jensen fra Kræftens Bekæmpelse på Stevns.

Støt forskningen

Hun understreger at igen i år kan de mange indsamlere skrive deres grund til at samle ind for Kræftens Bekæmpelse på et flag, som kan hæftes på tøjet eller sættes fast på tasken.

– Nogle har mistet familiemedlemmer eller venner, andre vil gerne støtte forskningen, og en del har selv kræft. Der er mange grunde til at støtte kampen mod kræft, og vores erfaringer er, at det lille flag kan være med til at gøre indsamlingen mere personlig. siger Anny Borch Jensen, der er indsamlingsleder i Stevns Kommune.

Meld dig som indsamler

Flagene bliver udleveret sammen med indsamlingsbøtterne, og Anny Borch Jensen understreger, at det er helt frivilligt, om man vil bruge flaget.

Man kan melde sig som indsamler på 7012 2018 eller gå ind på www.indsamling.dk

Man kan også melde sig direkte hos Anny Borch Jensen på telefon 5650 4095, mobil 2924 7726, eller på mail: annyborch@mail.dk.
sky

 

Skriv en kommentar