(Last Updated On: 15. november 2016)

19msb-pstevns-floorball-herrerStevns: Begge dage i weekenden var Stevns Floorball i aktion.

Lørdag mødte herreholdet fra Stevns »Sons of Hothouse« fra Hedehusene på udebane.

Det var fuldt hold fra Stevns med to kæder, blandet af nye og gamle spillere, og taktikken blev lagt i omklædningsrummet før kampen: Fokus på roligt opspil og at slå til når chancen bød sig.

– Der skulle ikke gå mere end 15 sekunder, før netmaskerne blafrede bag målmanden fra hedehusene. 0 -1 til Stevns. Der skulle gå godt et minut mere, for den stod 0-2 til Stevns. Så man må sige vi holdt taktikken fra start af. Der blev spillet rigtig flot spil i begge kæder, med god tålmodighed og gode opspil, som gav udbytte i gode chancer og mål. Desværre fik Hedehusene også lov til at score 2 mål i første periode så den endte 2-5, siger Dorthe Hansen, formand for Stevns Floorball.

Resultatet blev forbedret yderligere til 2-7 i anden periode, og herrerne kunne efter tredje periode vende hjem med en sejr på 2-12.

– Kruse blev kåret til »Man of the Match«. Han var også kvitteret for hele fem scoringer, og han og Ravn havde igennem hele kampen et super samarbejde oppe foran. De helt nye Lasse og Jørgen var meget tæt på at få smidt deres første mål ind. Frederik – også en af de nye – blev noteret for sit første mål, oplyser formanden.

Dagen efter var klubbens ungdomshold U11A i kamp mod holdet fra Herlev. Drengene kom hurtigt ud af starthullerne og scorede det første mål indenfor kampens første minut.

– Det var et veloplagt hold, som spillede en energisk kamp med et flot slutresultat 10-6. Første periode 3-1, anden periode 4-2 og tredje periode 3-3. Tak til forældre for god opbakning til holdet, slutter Dorthe Hansen.

(Fotos: Stevns Floorball)

 

Skriv en kommentar